Jord- og anlægsarbejde

Alt inden for jord- og anlægsarbejde udføres af Entreprenør Morten Hastrup ApS

Udgravning og planering

Som entreprenør påtager jeg mig enhver opgave inden for jord- og anlægsarbejde. Jeg tilbyder blandt andet at udføre det grove forarbejde og stå for klargøringen til et nyt haveanlæg, hvor udgravning er nødvendig.

Derudover kan jeg foretage planering, hvor der er brug for det, eksempelvis hvis haven har en uønsket skråning eller en jordvold skal flyttes efter en ombygning.

Fræsning og grubning

Jeg tilbyder fræsning og grubning af jord, blandt andet i forbindelse med anlæg eller omlægning af græsplæne. Ved en fræsning bliver jorden luftet, så græsset kan slå dybere rødder og vandet lettere sive ned.

Ved grubning løsnes jord, der kan have sat sig efter byggeri eller kørsel med store maskiner. På den måde kan vand lettere passere og lagres i jorden.